Her er de 3 bedste hardware wallets til Bitcoins

Hardware wallet til Bitcoins

Hvis du gerne vil passe bedst muligt på dine Bitcoins eller andre digitale valutaer, kommer du ikke uden om at investere i en hardware wallet. Med en hardware wallet er dine Bitcoins nemlig altid fuldstændig sikre – også selvom den skulle blive stjålet eller gå i stykker.

Du kan nemlig altid genskabe indholdet ved hjælp af en gendannelsessætning.

Desuden er en hardware wallet, modsat en computer, fuldstændig immun over for trojanske heste, spyware, virusser og hackere.

Du kan selvfølgelig altid vælge at opbevare dine Bitcoins på den børs, hvor du købte dem, men det har gang på gang vist sig, at det heller ikke er sikkert.

Bitcoin-børser er nemlig et yndet mål for hackere, og i den seneste tid er flere og flere velrenommerede børser blevet kompromitteret af hackere og rippet for alle brugernes digitale valutaer.

Derfor er det vores klare anbefaling, at du opbevarer dine Bitcoins og andre digitale valutaer i en hardware wallet.

Vi har set nærmere på de tre absolut bedste hardware wallets på markedet.

 

1. Ledger Nano S – €95 Ledger nano s wallet

Den første og billigste hardware wallet på listen er Nano S fra det franske firma Ledger.

Selvom det er markedets billigste hardware wallet, er det bestemt ikke den dårligste.

Ledger Nano S er nemlig en supersikker hardware wallet med en enkelt og meget brugervenlig OLED-skærm, som nemt kan betjenes via to knapper på siden.

Selve opsætningen er nem og ret ligetil – selv for ikke-tekniske personer – og hvis du skulle være i tvivl om noget, er der nogle ret gode tutorials på Ledger’s officielle hjemmeside,

Det sølvgrå ståldesign er desuden superlækkert, og da den ikke fylder mere end et traditionelt USB-stik, kan man nemt have den med i lommen.

Ledger Nano S er desuden den hardware wallet på markedet, som understøtter allerflest digitale valutaer.

Udover Bitcoins understøtter Ledger Nano S nemlig også en lang række altcoins, inklusive Bitcoin Cash, Ethereum, Litecoin, Dash, Ripple, Zcash og Neo.

Du kan se den fulde liste her.

Ledger Nano S kan kun bestilles på Ledgers egen hjemmeside – og pga. stor efterspørgsel kan der desværre være forholdsvis lang leveringstid i nogle perioder.

Du kan læse mere og bestille Nano S her.

 

2. Trezor – €106Trezor hardware wallet

Trezor er den ældste og mest solgte hardware wallet på markedet – og den minder på mange måder om den forrige hardware wallet på listen.

Det er nemlig ligeledes en meget sikker hardware wallet, som er intuitiv og nem at betjene.

Opsætningen er også nem og ligetil – selv for ikke-tekniske personer.

Designmæssigt adskiller de sig dog en del fra hinanden.

Størrelsesmæssigt er de næsten ens, men hvor Ledger Nano S ligner et USB-stik, minder Trezor mest af alt om en mini-lommeregner.

Trezor er desuden lavet af plastik, hvilket føles mindre solidt og en smule billigt, sammenlignet med stålet på Nano S.

Trezor understøtter – ligesom Nano S – en lang række andre digitale valutaer, inklusive Bitcoin Cash, Ethereum, Litecoin, Zcash og Dash. Desværre understøtter den dog ikke Ripple og Neo, hvilket er en smule ærgerligt.

Du kan læse mere og bestille Trezor her.

 

3. KeepKey – $129KeepKey bitcoin hardware wallet

Den sidste og dyreste hardware wallet på listen er fra den amerikanske producent KeepKey.

KeepKey har mange af de samme gode egenskaber som Ledger Nano S og Trezor – den er sikker, brugervenlig og lækkert designet

Alligevel er der dog tre grunde til, at jeg ikke ville vælge den.

Først og fremmest er KeepKey næsten dobbelt så stor som TREZOR og Ledger Nano S, og det gør, at man ikke kan transportere den i lommen.

Dernæst har KeepKey i den seneste tid fået en del negative brugeranmeldelser på Amazon.com fra folk, som har været utilfredse.

Man skal selvfølgelig altid tage anmeldelser på Amazon med et gran salt, men det får alligevel nogle alarmklokker til at ringe.

KeepKey understøtter også kun syv altcoins, hvilket er en del færre end de to forrige på listen.

Bitcoin, Litecoin og Ethereum bliver selvfølgelig understøttet, men den kan hverken bruges til at opbevare Neo, Zcash eller Ripple.

Selve opsætningen er desuden en smule mere indviklet og teknisk krævende end på de to forrige hardware wallets på listen.

Du kan læse mere og bestille KeepKey her.

 

Konklusion: Hvilken hardware wallet skal jeg vælge?

KeepKey er en glimrende hardware wallet, men pga. størrelsen, prisen og det sparsomme udvalg af altcoins vil det aldrig være vores førstevalg.

Der er ingen tvivl om, at Trezor og Ledger er de to absolut bedste hardware wallets på listen.

Trezor bliver tit betegnet som kongen af hardware wallets, fordi det var den første og til dato stadigvæk mest solgte.

I vores øjne er Trezor dog blevet overhalet indenom af Nano S.

Nano S er nemlig billigere, bedre designet og understøtter en del flere altcoins.

Ledge Nano S vil derfor altid være vores førstevalg.

Her er de 3 bedste hardware wallets til Bitcoins
4.4 (87.27%) 11 votes

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*