Bitcoin svindel: Sådan undgår du at blive lokket i fælden

Bitcoin svindel

I takt med at interessen for Bitcoin er steget, er der også sket en voldsom stigning i antallet af folk, der bliver snydt for tusindvis af kroner i Bitcoin-relaterede svindelnumre.

Alene i Danmark er der siden september 2020 blevet anmeldt svindel for ca. 20 millioner kroner, og det tal er nok i virkeligheden langt højere.

Der går nemlig ofte lang tid, før folk opdager, at de er blevet snydt, og mange anmelder slet ikke svindelnumrene.

Det er nemlig begrænset, hvad det danske politi kan gøre ved anmeldelserne, og sporene fører for det meste til udlandet.

I mange tilfælde skal den videre efterforskning derfor varetages af udenlandske politimyndigheder.

Når man først er blevet snydt, er det derfor svært – ja, nærmest umuligt – at få sine penge tilbage.

Hvordan foregår svindlen?

Svindlen foregår på et hav af forskellige måder, og de kriminelle bagmænd finder hele tiden på nye, udspekulerede metoder.

En af de mest udbredte metoder herhjemme er at bruge falske nyhedsartikler, hvor kendte danskere får misbrugt deres navn.

Her kan eksempelvis nævnes Mads Mikkelsen, Jes Dorph, Claus Meyer, Nikolaj Coster-Waldau og Jesper Buch.

De kendte skulle angiveligt have tjent formuer på at handle med Bitcoins, og du kan gøre det samme ved at investere et lille beløb – det påstår de falske nyhedsartikler i hvert fald.

Når folk så har ”investeret”, fortæller de kriminelle bagmænd løbende, at pengene bliver mere og mere værd, hvilket desværre ofte får folk til at investere endnu flere penge.

Men når folk vil have udbetalt deres investering, er svindlerne over alle bjerge.

DR har tidligere lavet et indslag om, hvordan svindelen foregår i praksis.

Du kan se indslaget herunder:

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan svindlen foregår i praksis, kan du med fordel læse denne artikel: Farlige investeringer: Hanne blev snydt for 500.000 kr.

Sådan undgår du at blive snydt

Det er utrolig vigtigt, at du bevarer din kritiske sans, hvis du bevæger dig ud på kryptomarkedet.

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også tilfældet.

Markedet for Bitcoins og andre kryptovalutaer er på mange måder stadigvæk det vilde vesten.

Markedet er nemlig ikke reguleret ligesom det traditionelle investeringsmarked, så der er ikke nogen form for forbrugerbeskyttelse, hvis det skulle gå galt.

Hvis du har besluttet dig for at investere i Bitcoin, er det vigtigt, at du undersøger den virksomhed, som du har tænkt dig at investere igennem, meget grundigt.

Du kan evt. også rådføre dig med din bankrådgiver eller andre, som du stoler på.

Du skal også overveje grundigt, om Bitcoin-investering overhovedet er noget for dig.

Markedet er nemlig ekstremt volatilt, og der er en høj risiko for at tabe penge.

Du skal derfor aldrig investere flere penge, end du har råd til at miste.

Du kan læse mere om Bitcoin-svindel, samt hvordan du undgår det, i disse artikler:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*